Vegetarburger med bøf af svampe, flækærter og perlebyg

Vegetarburger med bøf af svampe, flækærter og perlebyg

Vi har skiftet den klassiske oksebøf ud med en mere klimavenlig version, lavet på kogte perlebyg, flækærter og stegte champignon. Bøffen er tilmed paneret, så du ikke går glip af den lækre sprødstegte overflade.

Sådan gør du

Bøffen

Kog perlebyg og flækærter i en gryde med rigeligt vand i 20 minutter, til korn og flækærter er gennemtilberedte, men ikke for møre. Hæld vandet fra, og lad dem køle af.
Steg løg, hvidløg og champignon i olivenolien i 5-8 minutter ved mellemhøj varme – de må gerne få godt med farve, og svampene skal smide nok væske til, at de fylder ca. halvdelen. Kør det i en foodprocessor, eller blend med en stavblender, til en grov, let moset konsistens, og tilsæt chilipulver, muskatnød, rismel, æg, salt og peber. Rør farsen godt igennem. Den skal være fast og næsten smuldrende, så du lige kan samle den til bøffer. Hvis farsen er blevet for blød, kan du tilsætte lidt mere mel.

Form farsen til burgerbøffer, vend dem i sammenpisket æg og dernæst rasp, så de er helt dækkede. Steg bøfferne i rigeligt olie i 3-4 minutter på hver side, til de er knasende sprøde og let gyldenbrune.

Tilbehør

Klargør tilbehøret, og lun bollerne ved 200 grader i 2-3 minutter. Skær dem evt. over, inden du luner dem, så de bliver sprøde indeni.