Toscansk bønnesuppe med bacon og ristet hvidløgsbrød

Toscansk bønnesuppe med bacon og ristet hvidløgsbrød

Denne toscanske bønnesuppe går også under navnet Ribollita og er en fyldig og mættende suppe med hvide bønner, grønkål og bacon. Traditionelt serveres suppen med brød i, men her kommer det som sprødstegt tilbehør med hvidløg og olivenolie.

Sådan gør du

Suppe

Steg baconen sprød i olie i en stor gryde. Tilsæt løg og hvidløg, og sautér dem under hyppig omrøring i ca. 5 minutter. Tilsæt gulerødder, bladselleri, grønkål og timian, og sauter videre, til grøntsagerne falder lidt sammen. Smag til med salt og peber.

Tilsæt eddiken, og lad den koge næsten væk. Tilsæt hvidvinen, og lad det simrekoge i 30 minutter uden låg. Tilsæt de udblødte bønner, hakkede tomater og bouillon, og kog videre ca. 1 ½ timer med låg på.

Kog kålen med de sidste 10-15 minutter. Smag til med salt, peber og hvidvinseddike.

Ristet hvidløgsbrød

Grill brødskiverne på begge sider på en pande eller i ovnen. Halvér hvidløgsfeddene, og gnid brødskiverne godt med hvidløg på den ene side. Stænk olivenolie udover, og drys med salt og friskkværnet peber.