Braiserede kyllingelår med enebær og rosmarin samt perlebyg og salat med hytteost, blegselleri og vindruer
Sådan gør du
Braiseret kylling
Kom kylling og persillerødder i høje gastrobakker, vend det hele i salt og peber. Brun af i ovnen ved 200 grader i 15 minutter. Rist løgene i olivenolie til de er glasklare. Tilsæt æbleeddike, enebær, rosmarin og kyllingebouillon. Kog op, og jævn med maizenamel til en konsistens som en tynd sauce. Hæld væsken over kyllingen og persillerødderne. Bag det ved 180 grader i 60 minutter, til kyllingen har en kernetemperatur på 75 grader, og saucen er reduceret. Smag evt. til med salt og peber, og juster sødmen med æbleeddike.
Perlebyg
Kog perlebyggen efter anvisning på posen
Hytteost, blegselleri og vindruer
Kom blegsellerien i en skål med vindruer, persille og toppene fra blegsellerien. Rør æbleeddike, honning og olivenolie sammen, smag til med salt og peber. Kom hytteost på salaten inden spisetid.