Tacos med pulled kylling og glaserede kikærter med saltet kål og tomatsalsa

Sådan gør du

Pulled kylling og kikærter 

Kog kikærterne i letsaltet vand, indtil de er møre. Sigt vandet fra. 

Bag kyllingelårene i ovnen ved 200 grader i 25-30 minutter, indtil de er gennemtilberedte. Lad dem køle af, og pluk kødet fra benet. Tag skindet fra, og snit det i strimler. 

Vend gulerødder og løg i rapsolie, krydr med salt og peber, og bag det gyldent i ovnen ved 230 grader i 20-30 minutter. Rør i dem et par gange undervejs, så det hele bliver gyldent og brunt. 

Rør imens en marinade af koriander, spidskommen, kanel, tomatpuré, hvidløg, honning, sojasauce, hoisinsauce, vand og æblecidereddike. Smag til med chili. Er massen for tør, så juster med lidt ekstra hoisinsauce og sojasauce. 

Vend kylling, skind og kikærter sammen med gulerødder og bløde løg, og hæld marinaden over. Vend det hele sammen i et fad, og bag i ovnen ved 200 grader i 30-45 minutter. Husk at røre i det undervejs, ca. hver 10. minut, så det bliver jævnt karamelliseret. 

Lun tortillaerne i ovnen ved 200 grader, gerne med lidt damp, i 2-3 minutter. 

Saltet kål

Krydr kålen med salt, og kram den med hænderne eller ved at køre den stille og roligt på en røremaskine i et par minutter. Kålen er klar, når den virker tilberedt, begynder at smide lidt væske, men stadig har masser af bid. 

Vend den med mynte, og smag til med salt, citronsaft og olivenolie. 

Tomatsalsa 

Steg de grønne pebre hårdt på en pande med lidt rapsolie, eller steg dem i ovnen ved 230 grader i 10-15 minutter. 

Bland tomater, rødløg og persille sammen, og mariner det med limesaft og olivenolie. Smag til med salt og peber.