Portobelloburger med bløde løg, ketchup og grønt,
ovnfritter og sennepsmayo

De fyldige, næsten kødagtige portobellosvampe er oplagte at bruge som ‘bøf’ i midten af en grøn burger. Smør bollen med ketchup og fyld med bløde løg og alt det sprøde, grønne tilbehør, du kan finde på. Server ovnstegte fritter og en skarp sennepsmayo.

Sådan gør du

Portobellobøf med bløde løg

Vend portobellosvampene i rapsolie og bag dem hårdt af i ovnen ved 225 grader i 15-17 minutter, eller rist dem på en pande på begge sider. Mariner dem i en blanding af tomatpuré rørt med soyasauce og hoisinsauce når de er tilberedt.

Steg de bløde løg i rapsolie på en pande indtil de bruner og bliver lysebrune. Krydr med timian, salt og peber. Tilsæt balsamico og steg til løgene er lækre og karameliserede.

Ovnfritter og tilbehør

Vend kartoflerne i rapsolie og smag til med salt og peber. Fordel dem på en bageplade i et lag, og steg dem sprøde i ovnen ved 220 grader i 25-30 minutter.

Lun bollerne i ovnen lige inden servering i 1-2 minutter ved 200 grader.

Server det grønne tilbehør til burgeren.

Sennepsmayo

Pisk æggeblommerne kort sammen i en skål med salt, æblecidereddike og dijonsennep til den skifter farve, og bliver lidt lysere.

Tilsæt olie i en tynd stråle lidt ad gangen, så mayonnaisen bliver tyk og cremet i konsistensen. Smag til med salt, eddike eller dijonsennep efter ønske.