Pasta med gule beder, halloumi og grøn pesto af persille, mandler og græskarkerner

Pasta med gule beder, halloumi og grøn pesto af persille, mandler og græskarkerner

Halloumi er en fast, umodnet og mildtsmagende ost, som oprindeligt stammer fra Cypern. Den adskiller sig fra andre oste ved sit høje smeltepunkt og kan derfor steges sprødt og lækkert uden at smelte. Det har vi draget nytte af i denne pastaret med persillepesto, hvor halloumien udgør et fyldigt tilbehør sammen med de gule beder.

Sådan gør du

Persillepesto

Blend persille, græskarkerner, mandler, olivenolie, citron og hvidløg sammen til en pesto, og smag til med salt og peber og evt. mere citron. Hvis konsistensen er for tyk, kan du justere med mere olie.

Pasta

Kog pastaen i rigeligt letsaltet vand i 10-12 minutter, til pastaen er mør.

Gule beder og halloumi

Kog de hele gule beder med skal på i ca. 35 minutter, til de er møre. Smut dem, og skær dem i mundrette både.

Steg halloumien i lidt olie på en pande, til det får en flot og gyldenbrun overflade.