Nudelsuppe med grønne linser, svampe, palmekål og miso
Sådan gør du
Suppen
Udblød ægnudlerne i koldt vand i mindst 30 minutter. Kog de grønne linser i letsaltet vand i 25-30 minutter, indtil de er møre, men ikke udkogte. Sigt overskydende vand fra. Rist svampene i en gryde med lidt rapsolie, eller på en pande af flere omgange. Det er vigtigt, at svampene steger og ikke koger.
Tilsæt palmekål, porrer, soya, miso og sesamolie i gryden sammen med grøntsagsbouillon. Lad det koge op, og tilsæt så grønne linser, udblødte ægnudler, og lad det varme igennem. Smag til med salt og æbleeddike. Tilsæt bønnespirer og ingefær lige inden servering, og anret med sesamfrø og knoldselleri på toppen.