Linsesalat med grønne linser, persillepesto og rødløg

Linsesalat med grønne linser, persillepesto og rødløg

Pesto kan laves i mange variationer, og du kan sagtens eksperimentere med andre urter end persille, som vi har brugt i denne opskrift. Vil du gå hele vejen med de nordiske råvarer, så prøv at bytte parmesan ud med vesterhavsost.

Sådan gør du

Linser

Kog linserne i letsaltet vand i ca. 30-40 minutter, til de er møre.

Stil de kogte linser i køleskabet, til de er helt afkølet.

Pesto

Rist solsikkekernerne i ovnen ved 160 grader i ca. 7-10 minutter, til de har taget lidt farve.

Blend persille, solsikkekerner, ost, olie, citronsaft og spidskommen til en lind pesto. Smag til med salt og peber.

Gem evt. lidt af persillen til pynt.

Bland de kogte linser med pestoen. Brug lidt pesto af gangen, til linse-salaten har en god konsistens. Den skal være fast nok til at ligge på et stykke rugbrød. Smag til med salt og peber.

Hvis salaten med pesto er for løs, så giv den en lille tur med en stavblender, så noget bliver blendet, og kan holde på de hele linser i blandingen.

Du kan også bruge andre hårde oste udover parmesan til pestoen.