Kulmuledeller med stegt spidskål og sommersalat med radiser
Sådan gør du
Kulmuledeller
Kog kartoflerne i letsaltet vand i 7-8 minutter, sluk for varmen, og lad dem stå i ca. 7-10 minutter, til de er møre. Afkøl herefter.
Hak kulmule groft, knus kartofler, og rør det hele sammen med løg, salt, dild, citronskal, æg og kartoffelmel. Lad farsen trække minimum 15 minutter på køl inden stegning.
Form dellerne, og steg dem i rigeligt neutralolie på panden. Bag dem herefter igennem ved 150° i ca. 15 minutter.
Kartofler og stegt spidskål
Kog kartoflerne i let saltet vand, i ca. 7 minutter, og lad dem stå i vandet, til de er møre. Dræn og sæt til side. Hvis koges dagen før, sættes de på køl.
Skær spidskålen i 8 både, med stokken, og steg det på panden i lidt olie på den ene side, drys med salt.
Sommersalat med radiser
Rør alle ingredienserne sammen, og smag til med salt, peber og citronsaft.
Servér sommersalaten med halverede radiser med top som "skeer".