Klassisk hønsesalat med svampe, asparges og bacon
Sådan gør du
Fyld
Bag kyllingebrysterne i ovnen ved 180 grader i ca. 20 minutter til kyllingen er gennemstegt. Steg champignonere i olie i ca. 8 minutter til de er gyldne. Du kan også bruge andre svampe end champignon. Steg baconen sprødt og kassér stegefedtet. Du kan bruge både grønne og hvide asparges i denne opskrift. Hvis aspargesene er hvide, så skræl dem. Hvis de er grønne, skal de træede ender skæres af. Skær aspargesene i mindre stykker, kog dem møre i ca. 1 minut og afkøl dem - de skal stadig have et godt bid.
Mayonnaise til dressing
Pisk æggeblommerne i en skål, og tilsæt olie i en tynd stråle lidt af gangen, indtil al olien er brugt og mayonnaisen har en god og tyk konsistens. Smag til med salt, sukker, æbleeddike og dijonsennep. Bemærk at denne opskrift er større, end hvad du skal bruge til dressingen i denne opskrift - du skal skal bruge ca. en tredjedel af mayonnaisen, så gem resten i køleskab.
Dressing
Bland mayonnaise, yoghurt, sennep og æbleeddike sammen til en dressing, og smag til med salt og peber. Vend dressingen med kylling, svampe, bacon, asparges, æble, agurk og purløg – gem evt. lidt asparges, bacon og purløg til pynt.