Jamaicansk kylling med knoldselleri, kartofler, rødløg, mynte, yoghurtdressing og fladbrød.
Sådan gør du
Jamaicansk kylling, knoldselleri, rødløg og frisk mynte
Bland halvdelen af rødløg og hvidløg, tilsæt korianderfrø, muskat, allehånde, chili, honning, balsamisk eddike, rom og salt. Blend det hele til en marinade, og gnid marinaden ind i kyllingen. Lad marinaden trække en time eller natten over.
Steg kyllingen på en grill eller grillpande for en god overflade. Kom overskydende marinade i en bredbundet gryde sammen med olie og resten af løgene. Steg kartofler, knoldselleri med i gryden. Tilsæt kyllingen. Tilsæt hønsefond, og lad retten koge godt sammen til kartoflerne og kyllingelårene er møre. Top retten med friske koriander.
Rist cashewnødderne på en tør pande, og lad dem køle af. Hak dem, og drys dem over retten ved servering sammen med mynten.
Fladbrød
Bland melet og salt sammen, tilsæt olie lidt af gangen i en røreskål til dejen er smuldret. Brug evt. hænderne til at smuldre dejen fra hinanden. Tilsæt vand lidt af gangen, og ælt dejen til en glat og ensartet masse. Form, og rul dejen tynd til flade pandekager af pitabrødstørrelse. Steg dem på en pande, eller kipsteg ved moderat til høj varme på begge sider.
Dæk fladbrødene til med et fugtig stykke, så de ikke tørrer ud til knækbrød.
Yoghurtdressing
Rør koriander, mynte, halvdelen af paprikaen, limeskal- og saft sammen i en skål. Smag til med salt og peber, og drys resten af paprikaen på toppen