Jamaicansk kylling med kartofler, gulerødder, porrer, koriander og lime serveret med hjemmebagt fladbrød

Jamaicansk kylling med kartofler, gulerødder, porrer, koriander og lime serveret med hjemmebagt fladbrød

Denne jamaicanske ret, også kaldet jerk chicken, får sine karaktertræk fra den intense marianade af forskellige krydderier, honning og mørk rom. Har du mulighed for det, så lav mariaden dagen før, og lad kyllingen trække smag - det er forberedelsen værd!

Sådan gør du

Kylling

Lav en marinade ved at blende halvdelen af løg og hvidløg sammen med al korianderfrø, muskatnød, allehånde, chilipulver, mørk rom, honning, balsamisk eddike og salt.

Gnid kyllingen ind i marinaden, og lad den stå og trække en time eller natten over. Steg den marinerede kylling over høj varme, så kyllingen får en sprød overflade. Kyllingen behøver ikke blive gennemtilberedt, da den skal tilberedes videre senere.

Steg den anden halvdel af løg og hvidløg i olie i en bredbundet gryde. Tilsæt kartofler, gulerødder og porrer, og steg det et par minutter. Tilsæt så kyllingen, og hæld hønsebouillon over, og lad retten koge godt sammen, til kyllingen og kartoflerne er møre og gennemtilberedte. Smag til med salt.

Rist cashewnødderne på en tør pande, hak dem og brug dem som topping ved servering sammen med korinanderne.

Fladbrød

Bland hvedemel, fuldkornshvedemel og salt sammen i en røreskål, og tilsæt olie lidt af gangen. Dejen skal fremstå smuldret. Brug evt. hænderne til at smuldre dejen helt fra hinanden. Tilsæt så vand lidt af gangen, og ælt dejen til en glat og ensartet masse.

Dæk fladbrødene med et fugtigt klæde, indtil du skal bruge dem, så de ikke tørrer ud og bliver til knækbrød.

Del dejen i stykker på størrelse med en lille knytnævne, og rul dem tyndt ud til helt flade pandekager. Steg dem nu på en pande eller kipsteger ved moderat varme på begge sider, til de er gennembagte.

Yoghurtdressing

Rør alle ingredienserne sammen, og smag dressingen til med lime, salt og peber.