Indiske gule ærter med rosiner, appelsin og mandler serveret med basmatiris og sorte linser
Sådan gør du
Indiske gule ærter
Rist løg, hvidløg og ingefær glasklare i olivenolie, og tilsæt karry og kardemomme. Tilsæt grøntsagsbouillon, flåede tomater og kokosmælk, og kog op med appelsinskal og flækærter. Simrekog i 30-50 minutter til flækærterne er møre, og saucen er let jævnet. Flækærterne må gerne stadig have lidt struktur.
Kom kartoflerne i gastrobakker, og vend dem med lidt salt. Bag dem gyldne ved 200 grader i ca. 15-20 minutter. Tilsæt kartofler og rosiner i saucen, og kog i 5-6 minutter. Damp imens snitbønnerne. Tilsæt afslutningsvist appelsinsaft, og smag til med salt. Gem snitbønner og mandler til servering.
Basmatiris og sorte linser
Kog ris og linser hver for sig efter anvisning på poserne, og bland dem inden servering.