Gullasch af kalkunlår med kartofler, grillet peberfrugt og persilleolie

Gullasch af kalkunlår med kartofler, grillet peberfrugt og persilleolie

Den ungarnske nationalret og klassiker gullasch får et nyt tvist, da oksekøddet er blevet udskiftet med kalkun. Kalkunlåret er blandt andet med til at give en større lethed i retten, og suppleret med sødme og en brændt smag fra peberfrugterne, skaber begge ingredienser en rigtig god balance i retten.

Sådan gør du

Gullasch af kalkunlår med kartofler, grillet peberfrugt og persilleolie

Vend kødet med salt, og steg det på panden, eller brun det i ovnen ved 200 grader til det har fået godt med farve. Steg løgene glasklare i olivenolie, tilsæt kødet, hakket timian, sort peber, lauerbærblade, og steg et par minutter. Kom citronskal, citronsaft, flåede tomater og bouillon i gryden. Simrekog i 35-40 minutter. Jævn med meizena, udblødt i vand, til en passende konsistens, kog igennem, og smag til med salt.

Grillet peberfrugt

Læg peberfrugterne med skindsiden opad i en gastrobakke, og grill dem i ovnen på højeste varme i ca. 10 minutter, der må gerne komme sorte grillmærker, smag til med salt

Nye kartofler

Kog kartoflerne, vend dem herefter med olivenolie, salt, sort peber og persille

Persilleolie

Blendt persillen med olien. Hæld olien forsigtigt over retten lige inden servering.