Gule ærter med vesterhavsost, grillede gulerødder, løg, radiser, spidskål, asparges og persille

Gule ærter med vesterhavsost, grillede gulerødder, løg, radiser, spidskål, asparges og persille

Gule ærter er en klassisk dansk ret, som kan dateres tilbage til 1766. Det er god gammeldags søbemad, som her har fået et løft med vesterhavsost, og et væld af dejlige grillede grøntsager.

Sådan gør du

Gule ærter

Lad de gule ærter simre med bouillon, løg og hvidløg i 35-45 minutter indtil de er møre, og begynder at koge ud. Nogle ærter må stadig gerne være hele.

Vend halvdelen af osten i de gule ærter sammen med den friske spinat lige inden servering. Justér konsistensen med vand.

Smag til med salt, peber, citronskal og citronsaft.

Grillet grøntsager

Blanchér gulerødderne i ca. et minut i kogende, letsaltet vand. Knæk bunden af aspargesene.

Vend spidskål, asparges, nye løg, radiser og blancherede gulerødder med olie og grill grøntsagerne på en grillpande.

Hvis I ikke har en grillpande, så steg grøntsagerne ved høj varme på en almindelig pande.

Hak persille, og vend sammen med olie, citronsaft og -skal, og vend det sammen med de grillede grøntsager. Smag til med salt og peber.