Grønne linseboller med bagt spidskål, tomat-svampesauce, perlebyg og linser

Disse linseboller er et smagfuldt og grønt alternativ til de klassiske italienske kødboller. Sammen med tomat-svampesaucen kan de serveres med perlebyg som her, men de passer sig også godt til en omgang pasta.

Sådan gør du

Grønne linseboller

Kog perlebyggen i 20-25 minutter, hæld vandet fra. Rist solsikkekernerne ved 180°. Vend champignonerne, løg og hvidløg med olivenolie, og rist dem ved 200° i 10 minutter. Kom spinaten på en hulbakke, og sæt den i ovnen i cirka 1-2 minutter til de falder sammen. Kom perlebyg, solsikkekerner, linser, champignon, løg, spinat, havregryn, muskatnød, æbleeddike, kartoffelmel og æg i foodprocessor. Blend i 1½-2 minutter til en ensartet grov fars. Blend af et par omgange, og smag til med salt og peber. Form farsen til boller i valnøddestørrelse, og steg dem i olie på en pande, på begge sider til de er gyldne.

Tomat-svampesauce

Steg løg og champignon i olivenolie i en gryde. Kom tomater, æbleeddike, grønsagsbouillon, flåede tomater og fløde i gryden. Kog i 15-18 minutter ved svag varme til saucen er tyknet lidt. Smag til med salt, peber og sukker.

Bagt Spidskål

Skær spidskålen i kvarte. Pensl dem med olivenolie, og krydr med salt og peber. Bag ved 180° i 15-18 minutter.

Perlebyg og linser

Kog perlebyg efter anvisningen på pakken. Kog linser efter anvisningen på pakken. Vend perlebyg med linser og groft, hakket basilikum og olivenolie. Smag til med salt og peber.

Grillede radiser

Steg radisserne på skærefladen til de er blevet let mørkebrune i farven.