Grøn moussaka med hjertesalat, bulgur, milde løg og vinaigrette
Sådan gør du
Moussaka
Læg auberginerne i en gastrobakke, og vend dem med to tredjedele af olivenolie og lidt salt. Massér dem grundigt, så olien trænger ind i auberginerne. Bag ved 200 grader i 20-25 minutter, til auberginerne er næsten møre og faldt lidt sammen.
Steg begge slags løg i resten af olivenolien, til de er glasklare, og tilsæt tomatpuré, oregano, flåede tomater, kanel, grøntsagsbouillon og linser. Simrekog i 30-35 minutter ved svag varme, til saucen er tyk. Tilsæt til slut auberginerne i saucen, og smag til med salt og peber.
Bechamelsauce
Smelt smørret i en gryde, tilsæt mel og lav en smørbolle. Tilsæt sødmælk og muskatnød, og kog op under omrøring. Stavblend saucen, så den bliver homogen og glat. Kog i 5-6 minutter, og smag så til med salt og peber.
Samling af moussaka
Sprøjt en gastrobakke med sprayfedt. Byg lagvis moussakaen op i lag med kartofler og tomatsauce. Slut af med bechamelsauce, revet ost og hytteost. Sæt moussakaen i ovnen ved 175 grader i 45-50 minutter eller indtil kartoflerne er møre. Bag moussakaen, så den kan trække i mindst 20 minutter før den skal serveres.
Hjertesalat, bulgur, milde løg og vinaigrette
Kog bulgur efter anvisningerne, lad den efterfølgende køle ned. Stavblend sennep, honning, eddike, hvidløg og olivenolie til en homogen vinaigrette, smag til med salt og peber. Vend salaten og bulguren med vinaigrette og løg.