Gris i karry med ærteskud og stegte bananer med kokosflager
Sådan gør du
Gris i karry med ærter
Fordel kød og knoldselleri i gastrobakker, vend det med olie og salt og peber. Brun af ved 200° i 15 minutter.
Steg løg og hvidløg af i en gryde med lidt olie. Tilføj æbletern, citronsaft, karry, spidskommen, bouillon og kokosmælk. Lad det koge op, og hæld det herefter over kød og selleri i gastrobakkerne.
Dæk gastrobakkerne med et passende låg eller stanniol, bag ved 180° i ca. 60 minutter. Når kødet er mørt og saucen er tilstrækkelig tyk, smages saucen til med salt, og evt. lidt mere citronsaft og sukker. Drys med ærteskud lige inden spisetid.
Kogt jasminris
Kog efter anvisning op posen.
Stegte bananer med kokosflager
Halvér bananerne på langs med skal på, og steg med i lidt olie på en pande ved høj varme. Lad dem karamellisere på skærefladen, og servér dem i skallen men med den stegte side op, drysset med ristede kokosflager.