Gris i hyldeblomst med gul squash og nye ærter serveret med fuldkornspasta med citron
Sådan gør du
Gris i hyldeblomst
Vend nakkekoteletterne i mel, og steg dem gyldne i lidt af rapsolien. Krydr med salt og peber, og fordel de stegte nakkekoteletter i to gastrobakker. Bag dem ved 160 grader i ca. 20 minutter, til de er møre.
Kom løg, hvidløg, abrikoser, timian og lidt olie i en gryde. Tilsæt hyldeblomstsaft, hyldeblomsteddike, hønsebouillon og dijonsennep. Lad det koge op, og jævn sovsen med maizena, rørt ud i lidt vand. Smag til med salt og peber. Vend koteletterne i sovsen - enten hele eller skåret i passende stykker, og varm igennem inden servering.
Grønt til toppen
Lav tynde bånd af squash med mandolinjern, eller skær dem tynde med en kniv på langs. Bland squashbåndene med de bælgede ærter, og brug som topping.
Fuldkornspasta med citronpaste og olivenolie
Kog spaghettien efter anvisning på posen i rigeligt letsaltet vand. Blend de saltede citroner til en puré, og vend det i spaghettien sammen med olivenolie inden servering.