Gratin af linser, flækærter, miso og salvie, serveret med råkost af vinterkål

Gratin af linser, flækærter, miso og salvie, serveret med råkost af vinterkål

Denne gratin er lavet af en intens sauce på brune linser, flækærter, miso og salvie og toppes med en dejlig, rund kartoffelmos. Det er comfort food, når det er bedst! Du kan sagtens variere gratinen med belugalinser eller andre større bælgfrugter, hvis du vil have lidt mere struktur i.

Sådan gør du

Sauce til gratin

Steg løg, hvidløg, gulerødder og blegselleri i olivenolie i 15-20 minutter, til det bliver gyldent. Tilsæt linser, flækærter, tomatpuré, flåede tomater og grøntsagsbouillon. Simrekog i 30-35 minutter, til linserne og flækærterne er møre, men stadig hele, og væsken er tyknet. Kom miso og salvie i, og smag til med salt og peber.

Kartoffelmos

Kog kartoflerne i usaltet vand i 30-35 minutter, til de er godt møre. Dræn kartoflerne, og mos dem i en røremaskine med sødmælk, smør og rapsolie. Smag mosen til med salt og peber.

Fordel saucen fra tidligere i passende ovnfaste fade, dæk saucen med kartoffelmosen, og slut af med rasp. Bag fadene ved 180 grader ca. i 30 minutter, til de er gyldne og sprøde.

Råkost af vinterkål

Vend kålen, æblerne og persillen med olivenolie, æbleeddike og sukker, og smag til med salt.