
Fladbrød med lynstegt kylling, svampe og agurk, tomat, spidskål og persille i sumak samt hytteostdressing
Sådan gør du
Fladbrød
Tænd ovnen på 250°. Bland vand, hvedemel, bagepulver, natron, sukker, salt og græsk yoghurt sammen i en røreskål, og rør dejen sammen ved høj hastighed på en røremaskine i 3 minutter, indtil den er glat, og slipper kanterne af skålen. Alternativt, bland dejen med en røreske eller hånden i 6-8 minutter.
Vend dejen ud på et meldrysset bord med mel på toppen, og skær den i stykker af ca. 100 g. pr stk. Form tynde fladbrød af dejen med hænderne eller en kagerulle, og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Drys dem med olivenolie og sesam. Bag brødene i en 250° varm ovn, lige før servering i 10-15 minutter, indtil de er gyldne på toppen.
Grønt fyld
Opløs honningen i æblecidereddike, og vend løgene i marinaden sammen med sumak. Krydr tomaterne med salt, og bland dem med spidskål, agurk og bredbladet persille.
Hytteostdressing
Bland alle ingredienserne sammen, og smag til med salt.
Kyllingefyld
Varm en pande op med rapsolie, og rist de hakkede svampe af ved høj varme, i 4-5 minutter indtil de er gyldne. Steg af flere omgange, og dæk kun stegeoverfladen halvt med svampe, så de ikke koger, men steger. Læg til side.
Steg kylling, løg og hvidløg af på panden i lidt rapsolie ved rigtig høj varme, så kylling og løg bliver gyldne og lidt sprøde. Steg kødet af, over flere omgange som med svampene. Vend svampe og kyllingen sammen, og smag til med salt og peber.