Dahl med grønkålsraita og ristede græskarkerner

Dahl med grønkålsraita og ristede græskarkerner

Dahl er en krydret velsmagende indisk vegetarret baseret på bælgfrugter som hovedingrediens. Dahl serveres normalt med raita af mynte og agurk. Denne raita har fået et andet tvist af grønkål og lime, der bidrager med mere syre og struktur i retten.

Sådan gør du

Dahl

Chili-pasta: Knus hvidløg, chili, ingefær, spidskommen, kardemomme og karry til en lidt grov pasta i en foodprocessor eller i en morter.

Steg løgene og gulerødderne i olie i 2 minutter, tilsæt chili-pastaen, og steg i yderligere et minut. Hæld linserne i, og steg et øjeblik. Tilsæt vand, flåede tomater og salt, og simmerkog til linserne er møre. Smag retten til med salt og peber. Hvis retten ikke er stærk nok, så top portionerne med mere chili.

Raita med grønkål

Vend grønkål og yoghurt sammen, og smag til med limesaft, salt og peber.

Ristede græskarkerner

Vend græskarkernerne med olie og salt. Bag dem i ovnen ved 180 grader i ca. 20 minutter til de er gyldne.