Dahl med grillet græskar, saltede mandler og skovsyre.
Sådan gør du
Dhal
Kom hvidløg, chili, ingefær, spidskommen, kardemomme og karry i en foodprocessor, og kør blandingen til en grov pasta. Det kan også knuses i en morter.
Varm en gryde med lidt olie, og steg løg og gulerødder i et par minutter. Tilsæt chilipastaen, og steg i yderligere et minut. Hæld linserne i og steg et øjeblik. Kom vand, flåede tomater og salt i, og lad det simre til linserne er møre. Smag retten til med salt og peber.
Hvis retten skal have mere styrke, kan man hakke lidt mere frisk chili oveni hver portion.
Grillet græskar
Vend græskarbådene med olie og salt, og bag dem ved 200° i ca. 20 minutter til de er gyldne og møre. Dryp citronsaft ud over græskarbådene.
Saltede mandler og skovsyre
Vend hele mandler med vand og salt. Bag dem i ovnen ved 180° i ca. 20 minutter. Rør rundt i dem undervejs, så de ikke branker. Lad mandlerne køle helt af før servering.