Boghvedegrød med tomat, porrer og ristede solsikkekerner

Boghvedegrød med tomat, porrer og ristede solsikkekerner

Denne grød kan ses som en nordisk risotto, hvor risene er byttet ud med boghvedekerner, som har en dejlig nøddet smag. Boghvede er botanisk set et frø og er rige på protein og fibre. Her spiller de godt sammen med tomaterne, som giver et syrligt modspark til det sødlige frø.

Sådan gør du

Grød

Steg løg, porrer og hvidløg glasklare i olie i en gryde i 5-6 minutter, til de er bløde. Tilsæt flåede tomater, tomatpuré, æbleeddike, grøntsagsbouillon, boghvedekerner og dildfrø. Kog ved svag varme i 45-50 minutter til en jævn grød. Smag til med salt og peber og evt. lidt mere æbleeddike og olivenolie.

Topping

Rist solsikkekernerne i ovnen ved 175 grader i ca. 10 minutter, til de får lidt farve. Krydr dem med en smule salt.

Vend tomaterne med olivenolie, æbleeddike og sukker. Smag til med salt og peber.

Klargør purløg, og sæt til side til servering.