Boghvedegrød med græskar, gedeost og grillede letsyltede rødløg

Boghvedegrød med græskar, gedeost og grillede letsyltede rødløg

Gedeosten er fremtrædende element i denne ret. Gedeostens smag er en smule mere syrlig end den almindelige ost. Den friske balance mellem citrus og mælketoner, er med til at give retten et godt tvist af syre, som komplementerer de søde rødløg, den tunge boghvedegrød og basiske græskar vanvittigt godt.

Sådan gør du

Grød

Rist løgene, dildfrøene og hvidløgene i olivenolie i ca. 5-6 minutter til de er glasklare og helt møre. Tilsæt æbleeddike, grøntsagsbouillon, boghvedekerner. Kog ved svag varme i ca. 45-50 minutter til en jævn, lind grød. Juster konsistensen med vand. Vend halvdelen af gedeosten i grøden, og rør til den har cremet sig ind i grøden. Smag til med salt og peber, og evt. lidt mere æbleeddike.

Grillet græskar og letsyltede rødløg

Grill græskar med lidt olie og salt i ovnen på 200 grader til de er møre og har fået en flot gylden farve. Gør det samme med rødløgsbådene, og drys med sukker og æbleeddike, lige når det kommer ud af ovnen, vend det hele godt rundt.