Blomkålspizza med friteret salvie og brunet smør
Sådan gør du
Pizzadej
Opløs gæren i vandet, og tilsæt ølandshvedemel og tipo 00 hvedemelet. Ælt ingredienserne godt sammen på en røremaskine i et par minutter. Herefter tilsættes salt, og dejen æltes til den slipper røreskålen. Lad dejen hæve en time på køkkenbordet, hvorefter den er klar til at lave pizza med.
Friteret salvie og brunet smør
Smelt smør i en gryde, lad det brune, og kom plukket salvieblade og hakket hvidløg ned i den varme brunet smør. Lad det simre et par minutter, og tag det af varmen.
Pizzafyld: Blomkål, løg og grønkål
Damp blomkålen i en gryde med æbleeddike og vand, og smag til med salt og peber. Afdryp i et dørslag, og stil til side indtil pizzaen skal samles.
Steg ringene af rødløg på en pande i olie, til de er møre.
Mascarponecreme og samling af pizzaen
Pisk mascarpone, hytteost og salt sammen.
Del dejen i passende stykker, og rul hvert stykke fladt ud, så de passer til din bradepande.
Kom mascarponecreme på dejen, og fordel de møre rødløg og dampede blomkål ud over.
Bag pizzaen ved 250 grader, i 12-18 minutter, til bunden er sprød og gylden.
Drys pizzaen med det brunede smør og salvie, og top med hakket grønkål.