Blomkålsgratin med salat af blomkål, grillede peberfrugter og mandler

Blomkålsgratin med salat af blomkål, grillede peberfrugter og mandler

Denne blomkålsgratin er ren komfortfood, og får en dejlig friskhed fra citronskallen. Kan du ikke skaffe saltede mandler til salaten, så brug blot usaltede mandler men rist dem i stedet. De giver en behagelig sprødhed til den ellers bløde gratin.

Sådan gør du

Gratin

Damp blomkålen i 8-10 minutter, til de er møre, men stadig sprøde.

Smelt smørret i en gryde, og tilsæt en smule af melet under omrøring. Rist blandingen godt igennem et par minutter under omrøring. Bland resten af melet med mælken, og tilsæt det i gryden lidt af gangen, mens der piskes. Kog opbagningen i 4-5 minutter, og afkøl så en smule.

Del æg i blommer og hvider. Rør æggeblommer i opbagningen - et par stykker af gangen, og tilsæt citronskal og citronsaft.
Pisk æggehviderne stive ved siden af, og vend dem i den afkølede æggemasse.

Smør ovnfaste fade med sprayfedt, og drys dem med rasp. Fordel blomkålen i fadene, og hæld forsigtigt æggemassen over. Sørg for, at den er jævnt fordelt. Kom rasp på toppen, og bag ved 175 grader i 45-50 minutter.

Salat

Grill peberfrugter med skallen opad i ovnen på maximal temperatur i 15 minutter. Lad dem køle af. Vend blomkål og grillede peberfrugter med olivenolie, citronsaft, sukker og kørvel. Smag til med salt og peber, og top med saltede mandler.