Æggesalat med dressing, ristet spidskål og syltede løg
Sådan gør du
Fyld
Rist den fintsnittede spidskål i olien i ca. 3 minutter, til den bliver blød og får lidt farve. Afkøl den stegte kål i køleskabet, til den er helt kold.
Kog æggene i ca. 8-9 minutter, til de er hårdkogte. Afkøl æggene i køleskabet, til de er helt kolde. Pil æggene, og skær dem i små tern. Brug evt. en æggedeler.
Syltede løg
Giv eddike, sukker, vand og peberkorn et opkog, til sukkeret er opløst.
Hæld den kogende lage over løgene, og lad løgene trække i køleskabet i mindst en time. Vend løgene rundt i lagen et par gange under afkøling.
Hvis løgene stadig er lidt for rå efter en times tid på køl, så giv dem en kort opvarmning i lagen, og afkøl så igen.
Dræn løgene fra syltelagen inden servering. Den drænede syltelage kan bruges til f. eks. vinaigrette, eller til generel tilsmagning af andre retter.
Mayonnaise til dressing
Pisk æggeblommerne med salt, sukker, eddike og sennep i en skål. Pisk videre, og tilsæt langsomt olien, indtil al olien er pisket i, og du har en god tyk mayonnaise.
Smag til med salt, sukker, æbleeddike og dijonsennep.
Dressing
Bland mayonnaise, yoghurt, dijonsennep og karry og gurkemeje sammen til en dressing. Smag til med salt og peber.
Vend dressingen med ristet kål og hakket æg inden servering, og smag til med salt og peber.