
Grøn mac n´cheese med spinat-broccolicreme og hvide bønner
Sådan gør du
Grøn mac n´ cheese med spinat-broccolicreme og hvide bønner
Kog de hvide bønner i saltet vand i 45-60 minutter, indtil de er møre og nemt kan moses mellem to fingre. Sigt vandet fra og gem bønnerne.
Kog pastaen al dente i saltet vand i ca. 10 minutter. Sigt og gem kogevandet til pastasovsen. Drys pastaen med lidt olivenolie, så den ikke klistrer sammen mens saucen laves færdig.
Damp broccolien i en gryde eller i ovnen i 1-2 minutter, indtil den akkurat er tilberedt, men stadig har lidt bid og er flot grøn.
Sauter løg og hvidløg i rapsolie i en stor gryde eller en steamer. Tilsæt kogevandet fra pastaen. Jævn saucen med maizena til en let jævnet konsistens og tilsæt revet parmesan, halvdelen af mozzarellaen og al flødeosten. Brug evt. en stavblender til at samle saucen og blende den glat. Smag til med citronskal, salt og peber.
Vend saucen med spinat, kogte bønner, pasta og dampet broccoli. Fordel blandingen i ovnfaste fade. Drys med resten af mozzarella, pankorasp og lidt olivenolie på toppen.
Gratiner i en forvarmet ovn ved 225 grader i ca. 5 minutter, indtil den er gylden på toppen, men stadig flot grøn indeni.