Sesampaneret gris i hoisinsauce med stegte persillerødder
Sådan gør du
Sesamglaseret gris
Kom kødet i en skål, og krydr med lidt salt. Vend kødet med maizenaen, så det er dækket. Pisk æg med vand, og kom det i skålen til kødet. Vend grundigt rundt, så kødet er dækket i en maizena-æggeblanding. Kom sesamfrøene på en tør pande, og rist dem ved mellem varme, til de bliver lidt mørkere i farven og dufter kraftigt. Vend dem sammen med kødet. Kom hoisinsauce, sukker, eddike, hvidløg, chiliflager og sesamolie i en anden lille skål, og rør det sammen. Varm olien godt op i en pande eller gryde, og kom kødet i. Steg til kødet er ved at være gennemstegt, og har fået godt med farve. Kom nu saucen i panden, vend godt rundt, og lad det stege i et par minutter, til saucen koger ind og glaserer kødet. Smag til med salt og peber, og tag panden af blusset.
Perlebyg
Vask perlebyggen grundigt. Sigt det støvede vand fra, og kom den vaskede perlebyg i en gryde med vand og salt og kog i 10-15 minutter til perlebyggen er mør. Sigt overskydende vand fra perlebyggen.
Ristede persillerødder
Steg persillerødderne i olie i 6-7 minutter. Kom julesalaten og soyasaucen på panden, og steg med det sidste minut eller to.