Pakistansk Biryani med linser, masala rodfrugter, mandler og yoghurtdressing
Sådan gør du
Biryani
Kog linserne i 20-25 minutter. Det er vigtig de er hele og faste. Afkøl dem let.
Kog risene efter anvisninger på posen.
Varm olien op i en kipsteger. Rist begge slags løg let gyldne tilsæt alle de tørre krydderier, de kogte ris, linserne, ingefær og smag til med limesaft.
Vend nu forsigtig det hele rundt mens du steger så alle krydderier bliver fordelt. Smag til med salt og peber.
Masala-rodfrugter
Kom alle grønsagerne op i gastrobakker og vend dem rundt med olivenolie, garam masala og limesaft. Krydr med salt og peber.
Tænd for ovnen på 180 grader, og tilbered rodfrugterne i 12-16 minutter.
Pynt med ristede og hakkede mandler og hakket persille.
Yoghurtdressing
Rør yoghurt med mynte og koriander. Smag til med salt og peber.
Anret rodfrugterne ovenpå risene drysset med mandler. Spis med yoghurtdressingen.