Kyllingefarsbrød med svampe, asparges og persille 

Kyllingefarsbrød med svampe, asparges og persille 

Farsbrødet her er lavet på kylling frem for okse eller gris, og det gør, at farsbrødet får et lettere og mildere udtryk. Svampene giver farsen dybde, og i serveringen toppes den med sprøde asparges.

Sådan gør du

Kyllingefarsbrød

Blanchér de snittede asparges i en gryde med lidt vand i et par minutter, til de er let møre. Tag dem af varmen. Hak halvdelen fint, og gem resten til anretningen.

Steg de finthakkede svampe i olie på en pande, til de får farve. Lad dem køle af.

Rør den hakkede kylling med salt til, den bliver elastisk. Tilsæt så de finthakkede asparges, svampe, løg, hvidløg, hvedemel, smuldret brødkrumme, æg, rosmarin, muskatnød og peber. Rør grundigt til en elastisk fars. 

Kom bagepapir i en rugbrødsform, og kom farsen i formen. Bag farsbrødet ved 170 grader i ca. 40 minutter, til det har en kernetemperatur på 75 grader. Afkøl før du skærer i det.