Grøntsagslasagne med palmekål og pastinakker

Grøntsagslasagne med palmekål og pastinakker

Lasagne er en klassiker, der altid går rent ind hos de små, og denne grøntsagslasagne er ingen undtagelse. Hvis du vil løfte denne ret til et nyt niveau, kan du kaste dig ud i at lave pastapladerne selv. Det er ikke så svært, når først du har prøvet det et par gange, og det er en god aktivitet at have børnene med til.

Sådan gør du

Bechamel

Smelt smørret i en gryde, og tilsæt mel, mens du pisker. Rist smørbollen igennem i et par minutter, uden at det branker. Tilsæt mælken langsomt, mens du pisker. Kog saucen igennem i et par minutter, til den er tyknet.

Smag til med lidt friskrevet muskatnød, citronsaft og salt og peber. Hvis du er bekymret for, om der er klumper i saucen, kan du hælde den igennem en sigte. Smag til med muskat, æbleeddike og salt.

Lasagne

Vend pastinakkerne med lidt olie, salt og peber, spred dem ud på en bageplade, og rist dem i ovnen ved 200 grader i 10-12 minutter. Kom palmekål ind på pladen til de andre grønsager i de sidste par minutter af bagetiden. Lad de ristede grøntsager køle af.

Steg løg og hvidløg af i olie i en gryde. Tilsæt tomatpuré, og rist det lidt af. Tilsæt flåede tomater, vand og timian og kog op. Kom de bagte grøntsager, og det snittede palmekål ned i gryden. Smag til med salt og æbleeddike.

Når du skal samle lasagnen, så start med at sprede et tyndt lag grøntsagssauce ud i et ovnfast fad eller gastrobakke. Dæk med et lag bechamelsauce samt lasagneplader. Gentag indtil fadet er fyldt, og slut af med bechamelsauce, og revet ost. Bag lasagnen ved 150 grader i 35-40 minutter, til den er flot gylden på toppen. Lad lasagnen trække i 20 minutter inden servering.