Stegte hvedetortillas med sort bønnemos, rosenkål og ost
Sådan gør du
Stegte hvedetortillas med grov bønnemos, rosenkål og ost
Skyl bønnerne i koldt vand og kog dem i rigeligt friskt vand sammen med løg og hvidløg i 65-70 minutter under låg. Bønnerne skal være helt møre. Hæld vandet fra.
Kog rosenkålene i saltet vand i 10-15 minutter til de er møre.
Kom bønner, løg, hvidløg og rosenkål i en foodprocessor, og blend det til en grov mos.
Rist mosen på en pande i olivenolie uden at det tager farve. Tilsæt spidskommen, og smag til med salt, peber og citronsaft.
Smør bønne-rosenkålsmosen på to af tortillaerne i ca. 2 cm højde, og ikke helt ud til kanten. Fordel de to slags oste jævnt på fyldet, og læg de to tortillas ovenpå. Pres dem lidt ned på fyldet.
Varm en stor pande op med lidt olie, og rist de fyldte tortillaer på hver side i 4-5 minutter ved svag varme, til de får en flot gylden og sprød overflade.