Simregris i æblemost med kål og grov kartoffelmos
Sådan gør du
Simregris i æblemost med kål
Dræn vandet fra de iblødsatte bønner, og stil dem til side til senere brug.
Krydr kødet med salt og peber. Brun kødet godt af i olie i en gryde, og tilsæt derefter løg og hvidløg og lad det stege med for nedsat blus et par minutter.
Tilsæt most, eddike, fennikelfrø, bønner, hønsefond, timian og tomatpuré. Lad retten simre under låg, ved svagt varme i 1-1,5 time til kødet er helt mørt, enten på komfuret eller i ovnen ved 150 grader. Tilsæt kålen de sidste 10 minutter af kogetiden.
Jævn sovsen en smule med lidt mel blandet op med vand, men pas på, at den ikke bliver for tyk. Smag til med salt og peber og evt. lidt eddike.
Vend æblerne i retten lige før servering.
Grov kartoffelmos
Kog kartoflerne til de er helt møre, hæld vandet fra og mos dem med smør, salt og peber