Kyllingewienerschnitzel med stegte kartofler og hjertesalat med mormordressing og ansjoser
Sådan gør du
Salat med mormor-dressing, ansjoser og sukkerærter
Skær salathovederne i kvarte, skyl dem i vand, og slyng dem tørre i en salatslynge.
Blend cremefraiche med citronsaft, sukker og ansjoser til en cremet og tyk sursød dressing. Smag til med salt og peber.
Kog ærterne i 10 sekunder, og køl dem hurtigt ned. Skær dem i mindre stykker.
Kyllingewienerschnitzel
Krydr kyllingefileterne med salt og peber, vend dem i mel, sammenpiskede æg og derefter rasp. Steg dem gyldne i olie på kipsteger ved middel varme i 3-4 minutter på hver side, til de er gyldne.
Læg de skivede kartofler i gastrobakker, og vend dem med rapsolie, salt og peber. Steg dem i ovnen ved 200 grader i 25-35 minutter, til de er gyldne.
Vend citronskal med kapers og persille til topping på wienerschnitzlen.