Kyllingelår kogt i lys sauce med grønne asparges, ærter, estragon og kørvel
Sådan gør du
Kylling i grøn aspargessauce
Varm bouillonen op i en gryde.
Kom kyllingen i gastrobakker og hæld bouillonen over kyllingen sammen med løg, laurbær og sort peber.
Sæt gastrobakkerne i ovnen ved 180 grader, dækket med stanniol, de skal have cirka en time og have en kernetemperatur på 75 grader.
Smelt smør og rapsolie tilsæt mel og lav en smørbolle. Rist et par minutter og hæld bouillon fra kyllingen i gryden. Kog op og stavblend.
Simrekog i 6-8 minutter sammen med fløde. Smag til med salt og peber.
Lige før spisetid kommes asparges og ærter i gryden. Kog op og kom de grønne urter i. Hæld sauce og grøntsager over kyllingen.
Nye kartofler med persille
Kog kartoflerne med salt under låg i cirka 10 minutter.
Træk gryden fra varmen, og lad kartoflerne trække til de er møre.
Hæld vandet fra og vend dem med hakket persille.
Brød til
Hvedebrød