Gris i æblemost med savoykål og knuste kartofler
Sådan gør du
Gris i æblemost
Vend nakkekoteletterne i mel, og steg dem gyldne i lidt af rapsolien, krydder med salt og peber, og fordel dem i gastrobakker.
Kom pastinakkerne i gastrobakke, og bag ved 200 grader i ca. 10 minutter.
Kom resten af olien i en gryde, og fritér løgene, tilsæt æbleeddike, bouillon, æbler, fennikelfrø, æblemost og tomatpure. Kog op, og hæld væsken over nakkekoteletterne. Bag ved 150 grader i 60-90 minutter til koteletterne er helt møre. Smag skyen til med salt og peber.
Kål
Kom kålen i en gastrobakke, vend den med salt. Damp i ovnen i 8-10 minutter. Vend kålen med nakkekoteletterne.
Knuste kartofler
Kog kartoflerne møre i 12-15 minutter, og knus dem let med et piskeris. Server kartoflerne i en skål, og vend med persille og smør.
Om ernæringen
Denne opskrift har et lavere proteinindhold, og det er derfor særligt vigtigt at tage højde for ernæringen i sammensætningen af måltiderne over dagen. Læs mere om hvordan og få konkrete eksempler her