Gratin med linser, gule ærter, kartofler og ingefær med misoglaseret auberginer med sesam og forårsløg

Miso er en asiatisk, fermenteret bønnepasta, der tilfører dybde og umami til retten. Den er derfor yderst velegnet særligt til retter uden animalsk indhold. I denne ret er den både i grøntsagsgratinen og som tilbehør sammen med auberginer, sesam og forårsløg.

Sådan gør du

Gratin

Rist løg, gulerødder og blegselleri i olivenolie i 10-12 minutter, uden at grøntsagerne branker, men til de er blevet gyldne. Tilsæt hvidløg, ingefær, linser, gule ærter og tomatpuré, flåede tomater og grøntsagsbouillon i. Simrekog i 30-35 minutter, til linser og ærter er møre, og væsken er tyknet. Det er vigtigt, at ærter og linser stadig er hele. Kom miso i retten, og smag til med salt og peber.

Kartoffelmos

Kog kartoflerne i 30-35 minutter i usaltet vand, til de er møre. Mos kartoflerne i en røremaskine sammen med smør, rapsolie og sødmælk. Smag mosen til med salt og peber. Fordel gratinmassen i passende ovnfaste fade. Dæk hvert fad med mosen og drys rasp og revet parmesan på toppen. Kom fadene i ovnen ved 180 grader i 30 minutter, til de er flot gyldne .

Misoglasseret auberginer med sesam og forårsløg

Kom auberginerne på gastro plader. Pisk miso, olivenolie og teriyaki sammen og smør eller hæld det på den snittede overflade af auberginerne. Grill dem i ovnen på max tempratur i 15 minutter, til de er møre og har flot gylden farve. Drys med sesam og hakkede forårsløg.