Farsbrød af kylling, røde linser, ærter og estragon med løgsovs og mos af blomkål og kartoffel
Sådan gør du
Farsbrød
Kog de røde linser helt møre og lad dem køle ned, inden du bruger dem til farsen. Steg svampe i 3-4 minutter, til de er gyldne. Tilsæt løg og hvidløg i olien, til det bliver blødt og tager lidt farve. Rør den hakkede kylling elastisk med saltet. Tilsæt så resten af ingredienserne og rør grundigt til en elastisk fars. Smør brødforme med sprayfedt. Tryk farsen fladt ned i formen og bag i ovnen i 30-40 minutter ved 170 grader, tilfarsbrødet er 75 grader i midten. Lad farsbrødet trække i ca. 30 minutter inden servering. Så fås et flot snit.
Mos af blomkål og kartoffel
Skræl kartofler og halver dem. Kog dem derefter for sig selv i en gryde med rigeligt vand i ca. 20 minutter, til de er møre. Gør det samme med blomkålen. Mos de to grøntsager sammen og tilsæt fløde, olivenolie og salt under omrøring. Juster tykkelsen på mosen med mere eller mindre fløde.
Løgsovs
Steg løgene i nogle minutter, til de er godt gyldne og bløde i smørret sammen med hvidløg og timian. Kom æblejuice ved og lad det koge op. Kom fond ved og lad det koge op. Reducer væsken med ca. 30%. Tilsæt dijon til løgsovsen og smag til med salt. Juster tykkelsen på saucen med maizena udrørt i lidt vand og rørt ud under kogning.