Blomkålsgratin med hvide bønner, selleri, hytteost og persille

Blomkålsgratin med hvide bønner, selleri, hytteost og persille

Denne portionsanrettede gratin med proteinrige bælgfrugter kan serveres som tilbehør til en hovedret eller som her, et mellemmåltid. Gem derfor gerne rester eller lav en større portion og frys resterne ned til andre måltider.

Sådan gør du

Blomkålsgratin

Dræn de udblødte bønner, og kog dem i rigeligt, friskt, letsaltet vand i ca. 45 minutter, til de er møre.

Damp blomkålsbuketterne i 8-10 minutter, til de er møre, men stadig har bid.

Sautér løg og knoldselleri med lidt olie i 3-4 minutter, til løgene er blevet klare. Tilsæt de kogte hvide bønner. Tilsæt mælk lidt af gangen mens der røres videre. Blend saucen til den har en cremet, ensartet konsistens.
Rør ét æg i af gangen og tilføj citronskal og -saft. Smag til med salt og peber.

Smør små ovnfaste fade eller ramekiner med sprayfedt eller olie og drys dem med rasp. Fordel den dampede blomkål i ramekinerne og hæld forsigtigt æggemassen over. Sørg for at den er jævnt fordelt. Drys toppen med rasp og ost, og sæt formene i ovnen ved 175 grader i 15-20 minutter, til gratinen er gylden.

Drys den bagte gratin med finthakket persille og servér.