Speltgrød med ølandshvedekerner, grønkålschips og honningristede speltflager

Speltgrød med ølandshvedekerner, grønkålschips og honningristede speltflager

Spelt er en af de gamle kornsorter, som de seneste år er vundet frem i den danske madlavning. Som perlespelt bruges den ofte som erstatning for ris, og her får du en opskrift på en grød, hvor det er speltflager der bruges. Grøden er desuden lavet på ølandshvedekerner, og i kombinationen får du en smagfuld og nærende frokostgrød.

Sådan gør du

Grød

Kog ølandshvedekernerne i en gryde med rigeligt vand og lidt salt. Hæld det overskydende vand fra, når de har kogt i 10-15 minutter.

Kom speltflager, havregryn, vand, sødmælk og salt i gryden med ølandshvedekerner, og kog det sammen ved middel varme til en grød. Hvis den er for tyk, kan du justere konsistensen med mere vand eller sødmælk.

Grønkålschips

Skyld grønkålen og rip det i store stykker fra stokken. Tør grønkålen en lille smule i et viskestykke eller salatslynge, og vend det rippede kål med olie og salt. Søg for at olie og salt bliver masseret ind i kålen. Kom kålen på en bageplade eller gastrobakke med bagepapir. Bag kålen ved 160 grader i 10-15 minutter til kålen er sprød.

Honningristede speltflager

Bland speltflager og honning godt sammen, og spred dem ud på en bageplade med bagepapir. Bag speltflagerne ved 160 grader i ca. 15 minutter, til de begynder at tage farve. Lad dem køle af før servering.  

Gulerødder

Gulerodsstavene lægges i iskoldt vand, så de bliver sprøde.