Sesampaneret gris i hoisinsauce med perlebyg og asparges

Der blander sig et væld af umamismage, når du vender grisen i ristede sesamfrø og derefter glaserer den i den salte hoisinsacue. Det resulterer i en fyldig og smagfuld ret, som serveres med det nordiske svar på ris, perlebyg, samt sprøde grønne asparges.

Sådan gør du

Sesamglaseret gris

Kom grisekødet i en skål, krydr med lidt salt, og vend med maizenaen, så det er dækket. Pisk æg med vand, kom det i skålen til kødet, og vend grundigt rundt. Kom sesamfrøene på en tør pande, og rist dem ved middel varme, til de bliver lidt mørkere i farven og dufter kraftigt. Vend dem sammen med kødet. Kom hoisinsauce, sukker, eddike, fintrevet hvidløg, chiliflager og sesamolie i en anden lille skål, og rør det sammen. Varm olie godt op i en pande eller gryde, og kom kødet i. Steg til kødet er ved at være gennemstegt, og har fået godt med farve. Kom nu saucen i panden, vend godt rundt. Lad det stege, til saucen koger ind og glaserer kødet. Smag til med salt og peber, og tag panden af blusset.

Perlebyg

Kog perlebyggen efter anvisningen på pakken.

Asparges

Rist aspargense i olie i 3-4 minutter. Kom spinaten på panden de sidste 30 sekunder.