Linsesalat med persillepesto og rødløg
Sådan gør du
Grønne linser
Kog linserne møre i letsaltet vand i 15-20 minutter. Afkøl linserne, inden de skal vendes med persillepestoen.
Persillepesto
Rist solsikkekernerne i ovnen ved 160 grader i ca. 7-10 minutter, til de er gyldne og let sprøde.
Blend persille, solsikkekerner, parmesan, hvidløg, olie, citronsaft og spidskommen til en lind pesto, og smag til med salt og peber. Bland linserne med en passende mængde pesto, så linsesalaten stadig er fast nok til at ligge på et stykke rugbrød.