Kartoffelmad med glaskål i miso og forårsløg

Kartoffelmad med glaskål i miso og forårsløg

Miso - den fermenterede bønnepasta - tilføjer en skøn umami til glaskålen, og sammen fungerer det som en sprød og intens top til kartoffelmaden. Du kan sagtens eksperimentere med andre grønne toppings og vende dem i miso ligesom her.

Sådan gør du

Kartofler

Kog kartoflerne i ca. 12-15 minutter, til de er møre. Kogetiden varierer efter størrelsen på kartoflerne. Afkøl kartoflerne derefter, og skær dem så i skiver.

Hjemmelavet mayonnaise

Pisk æggeblommer i en passende størrelse skål, og tilsæt olie i en tynd stråle lidt efter lidt, indtil al olien er brugt. Smag til med salt, sukker, æbleeddike og dijonsennep.

Bemærk at denne opskrift er større, end hvad du skal bruge i denne opskrift - så gem resten i køleskab.

Glaskål og mayonnaise

Skær glaskålen i små tern. Rør miso med vand til en flydende dressing. Vend glaskålen i dressingen. Snit forårsløgene fint, og vej den passende mængde mayonnaise af.