Kalkunfrikassé med asparges, gulerødder, edamamebønner og nye kartofler med løvstikke
Sådan gør du
Frikassé
Drys kalkunstykkerne med salt, og kom dem i en gryde, og hæld bouillon ved. Tilsæt løg, laurbærblade og peberkorn, og lad det simre i 35 minutter. Hvis der danner sig skum på overfladen, så fjern det med en ske.
Kom gulerødderne i gryden, og lad dem koge sammen med kalkunen i yderligere 5 minutter. Fisk nu gulerødder og kalkun op af gryden, og lad bouillonen koge ind, indtil næsten halvdelen er fordampet. Sigt så bouillonen.
Smelt smørret i en gryde, og rør dernæst melet i til en smørbolle. Kom bouillon i gryden lidt ad gangen under kraftig piskning. Tilsæt fløden, og kog sovsen ved svag varme i 10 minutter.
Skær eller bræk de nederste par cm af aspargesene. Skær hver asparges i grove snitter. Kom kalkunen tilbage i sovsen sammen med gulerødder, dild, asparges og edamamebønner. Lad det simre i 1-2 minutter. Smag til med salt, peber og lidt citronsaft.
Kartofler
Kog kartoflerne i en gryde med letsaltet vand og løvstikke i 10-12 minutter, alt efter størrelse. Lad kartoflerne trække i vandet i ca. 10 minutter, til de er møre, men stadig har lidt bid.