Hvid fiskesalat med kartoffel, hvidløg, dild og citron

Hvid fiskesalat med kartoffel, hvidløg, dild og citron

Hvid fisk som kuller, torsk eller sej er let og mild i smag og komplementeres her af den fede og syrlige dressing, mens kartoflerne er med til at skabe en større fylde og bund i salaten.

Sådan gør du

Hvid fiskesalat med kartoffel

Drys fisken med lidt salt på begge sider.
Bag fisken ved 120 grader i ca. 20-40 minutter, til den er mør og skiller let i flagerne. Afkøl fisken, og pluk den i små stykker.

Kog kartoflerne møre i ca. 10-12 minutter, til de er møre, afkøl dem, og skær dem i små tern. Kogetiden varierer alt efter størrelsen på kartoflerne.

Klargør syltede agurker og dild.

Mayonnaise

Pisk æggeblommer i en skål, og tilsæt olie i en tynd stråle lidt efter lidt, indtil olien er brugt, smag til med salt, sukker, æblecidereddike og dijonsennep.

Bemærk at denne opskrift er større, end hvad du skal bruge i denne opskrift - så gem resten i køleskab.

Dressing

Rør en dressing af mayonnaise, yoghurt, sennep, hvidløg og citronskal- og saft.