Hvid fiskesalat med kartoffel, hvidløg, dild og citron
Sådan gør du
Fyld
Drys fisken med lidt salt på begge sider.
Bag fisken ved 120 grader i ca. 20-40 minutter, til den er mør og skiller let i flagerne. Afkøl fisken, og pluk den i små stykker.
Kog kartoflerne møre i ca. 10-12 minutter, til de er møre, afkøl dem, og skær dem i små tern. Kogetiden varierer alt efter størrelsen på kartoflerne.
Klargør syltede agurker og dild.
Mayonnaise
Pisk æggeblommer i en skål, og tilsæt olie i en tynd stråle lidt efter lidt, indtil olien er brugt, smag til med salt, sukker, æblecidereddike og dijonsennep.
Bemærk at denne opskrift er større, end hvad du skal bruge i denne opskrift - så gem resten i køleskab.
Dressing
Rør en dressing af mayonnaise, yoghurt, sennep, hvidløg og citronskal- og saft.