Grisesteg med spidskålssalat og stikkelsbær

Denne grisesteg serveres med spidskålssalat og stikkelsbær, som giver et syrligt twist på den salte gris. Det er specielt lækkert at lave dette smørrebrød når stikkelsbær er i sæson i juni og juli. Når de er på deres højeste, har de en skøn balance mellem det søde og det syrlige.

Sådan gør du

Grisesteg

Drys kødet med salt og peber, og steg det i ovnen ved 160 grader i ca. 40 minutter, til stegen har en kernetemperatur på 63 grader. Afkøl, før du skærer i kødet.

Salat

Vend kålen med salt, sukker og stikkelsbær. Lad kålen trække mindst 15 minutter. Rist valnødderne i ovnen ved 160 grader i ca. 8 min. Hak nødderne, og vend dem i kålen.

Dressing

Rør mayonnaise med yoghurt, timian og lidt peber.