Pasta med blåmuslinger, varmrøget laks, friske ærter og dild

I denne pastaret holder æblemost og hvidvin blåmuslingernes delikate sødme fint i skak. De friske urter folder smagsnuancerne ud og giver fedmen fra laks og fløde modspil.

Sådan gør du

Pasta med blåmuslinger, varmrøget laks, friske ærter og dild

Sauter porrer, skalotteløg, timian og hvidløg i lidt olivenolie i en tykbundet gryde i ca. 3-5 minutter, til løgene er klare.

Tilsæt rengjorte blåmuslinger, hvidvin og æblemost, og lad muslingerne dampe under låg i 4-10 minutter, til de åbner sig. Tilsæt piskefløden og lad det akkurat koge op.

Smag saucen til med citronsaft, citronskal, salt og peber.

Kog pastaen i rigeligt vand med lidt salt og uden låg efter anvisningen på posen.

Vend den kogte pasta ned i gryden, sammen med dild og ærter, gem lidt til pynt.